Menneskelige værdier er nøglen til forandring –Det handler om mere end penge
Psykiatrien
Danmark har gennem årene set flere økonomiske løft og reformer for at styrke psykiatrien. Men trods tilførslen af penge kæmper systemet stadig med høje genindlæggelsesrater, Danmark som det land af alle OECD lande med højeste andel af patienter der begår selvmord i kontakt med psykiatrien, alvorlige problemer med trivsel blandt sundhedspersonalet osv. Listen af triste real fakta syntes at forsætte. Måske det er på tide at stille et fundamentalt spørgsmål: Kan flere penge alene løse psykiatriens udfordringer?
Der er behov for en dybere tilgang, der ikke blot handler om penge, men om de menneskelige kvaliteter både patienter og pårørende har brug for møde hos de fagpersoner, der arbejder tæt på psykiatriske patienter hver dag. Hos de behandlingsansvarlige der holder et andet menneskets liv i deres hænder. Empati, næstekærlighed, respekt, forståelse og omsorg bør være kerneværdierne i psykiatrien. Men hvordan sikrer vi, at disse værdier kan trives i et psykiatrisk system under konstant pres, hvor ansatte først og fremmest skal passe på sigselv og med det resterende overskud skal varetage dere syge og sårbare patienters liv?
Et vigtigt skridt kunne være at lade fag personalet gennemgå personlig supervison -og udvikling, varetaget af kvalificeret terapeuter som arbejder psykoterapeutisk. Det kan være gennem den personlige samtale, kurser og træning I, at arbejde med og få dybde og dermed forståelse omkring egne følelser og reaktioner, før de står overfor patienterne. Selvindsigt og refleksion er muligvis den forudsætning der skal til for at kunne skabe en psykiatrisk kultur, hvor relationerne mellem behandlere og patienter bygger på tillid, forståelse og respekt. Er det ikke sådan at enhver kan lære om medicin? Enhver kan lære at slå op i et diagnose system? Enhver kan lære at udskrive recept og lave planer for konsultationer, psykosociale tiltag osv. Men enhver kan ikke nødvendigvis indgå i et empatisk og relationsopbyggende samarbejde med et andet menneske. Enhver kan ikke nødvendigvis opbygge tillid som er tvingende nødvendigt, hvis en psykiatriker skal kunne hjælpe sin patient. Uden en tillidsbaseret relation vil psykiatrikeren være formynderen, autoriteten der handler udfra sin overbevisning om hvad der tjener patienten bedst. Det er ikke den patient tilgang nogen ønsker. Det er heller ikke den tilgang som hjælper. Statistikker fra psykiatrien taler for sigselv.
Det er ikke kun patienterne, der lider under presset i psykiatrien. Flere studier viser, at psykiatere har en højere selvmordsrate end mange andre erhvervsgrupper, og at de kæmper med stress og psykisk mistrivsel. En undersøgelse offentliggjort i The American Journal of Psychiatry viste, at psykiatere har en signifikant højere risiko for selvmord sammenlignet med læger i andre specialer. En metaanalyse offentliggjort i Psychiatric Services bekræfter, at selvmordsraten blandt psykiatere er højere end i den generelle befolkning.
Hvis vi skal fastholde dygtige medarbejdere og tiltrække ny arbejdskraft til psykiatrien, må vi skabe rammer, der giver dem mulighed for at trives og udvikle sig. Behandlerne må også opleve, at deres arbejde er meningsfuldt og bygger på værdier, som de kan stå inde for. Både menneskeligt og proffessionelt. Det kan derfor være en vej frem at investere i fagpersonernes trivsel og skabe en kultur, der understøtter selvudvikling og respektfulde relationer – både til sig selv og patienterne. Som det er i Danmark er der til en ansættelse af en psykiatriker ingen krav om psykologisk vurdering. Tænk hvis der blev stillet krav om en psykologisk vurdering af en psykiatriker udover blot en autorisation? Tænk hvis narcissisme, depression, psykopati, samarbejdsevne, empati osv blev lagt til screening sammenholdt med den faglige kvalifikation? Kan vi tænke os at hvis kvaliteten af de ansattes menneskelige og personlige ressourcer blev højnet kunne det bevæge sig hen mod en psykiatri af højere standard. Hvor fag stoltheden have grund til at blomstre, således at andre kvalificerede fagpersoner fik lyst og mod til, at varetage den yderst vigtige rolle som ansvarlig for en patients liv?
I stedet for blot at tilføre flere penge til systemet bør vi reflektere over, hvordan vi kan styrke det enkelte menneske i psykiatrien. Investeringer i personlig og faglig udvikling som kan være nøglen til en mere stabil og menneskelig psykiatri. Vi må genoverveje, hvilke værdier vi ønsker at fremme i behandlingen, og om vi kan skabe en kultur, hvor psykiatrisk personale føler sig styrket og set.
En bedre psykiatri handler om meget mere end flere penge; det handler om at skabe rum for de mennesker, der arbejder i systemet, og de patienter, der er afhængige af det. Med fokus på menneskelige værdier og trivsel kan vi skabe en mere effektiv og sammenhængende psykiatri, som ikke blot hjælper patienterne, men også skaber meningsfuldhed og arbejdsglæde blandt medarbejderne.